Går du rundt og er svimmel? Føles det som om du drejer rundt, eller at omgivelserne gør det?

Der kan være mange årsager til din svimmelhed. Vores balanceevne er styret af forskellige ting: synet, balanceorganet i det indre øre og af sanseorganer i arme, ben og nakke. Så din svimmelhed kan skyldes, at der er et svigt i ét eller flere af ovenstående ting.

Nogle af årsagerne til svimmelhed kan være:

Nakkerelateret svimmelhed: Er der dårlig bevægelse i nakkens led, samt spændinger i nakkemuskulaturen opstår der svimmelhed. Du vil ofte have nakkesmerter og/eller hovedpine i forbindelse med dette.

Ørekrystaller (BPPV): Ørekrystaller kan løsrive sig, og ryge ind i buegangene i det indre øre, som er balance organet. Det er med til, at give tilbagevendende og kortvarige svimmelhedsanfald, med en varighed på højst 60 sekunder ad gangen. Dette sker når du skifter stilling eller bevæger hovedet.

Virus på balancenerven: Du kan have en virusinfektion på balancenerven, som er skyld i svimmelhed. Balancenerven forbinder hjernen med ligevægtsapparatet i det indre øre. I disse tilfælde kan svimmelheden være ledsaget af kvalme, opkastninger, let ved at falde og påvirket almentilstand.

Alle har oplevet at have hovedpine i kortere eller længere tid ad gangen. Faktisk har mere end én ud af tre voksne danskere, søgt hjælp til at lindre eller komme af med deres hovedpine.

Hovedpine kan være en sygdom i sig selv og være utroligt hæmmende, men det kan også være et symptom på, at noget andet er galt. Der findes forskellige typer af hovedpine, og du kan have flere af disse typer samtidig. Derudover kan de forstærke eller udløse hinanden indbyrdes.

De forskellige typer af hovedpine defineres ud fra, hvor smerten befinder sig. Det er derfor en god ide at mærke efter, hvor du mærker smerte når du har hovedpine.

De mest almindelige typer af hovedpine er:

Nakke-udløst hovedpine: Har du ondt i højre eller venstre side og i baghovedet, og er hovedpinen primært i den ene side af nakken? Dette er med stor sandsynlighed en nakke-udløst hovedpine.

Spændingshovedpine:  Sidder din hovedpine i begge sider af hovedet, ofte over begge øjne eller i tindingerne, og du samtidig oplever stærke nakkesmerter, er det med stor sandsynlighed en spændingshovedpine

Migræne: Dette er en meget kraftig form for hovedpine, hvor smerten ofte vil være ensidig og føles som en dunkende og pulserende hovedpine. Et migræneanfald kan have en varighed fra alt mellem 4 til 72 timer. Ofte er et migræneanfald ledsaget af overfølsomhed over for lys og lyd, kvalme og opkast.

De fleste vil på et tidspunkt i livet, opleve at have ondt i nakken. Ved nakkesmerter vil du opleve smerter eller ubehag. Disse vil som regel være lokaliseret, i området fra øverste del af skulderpartiet og til undersiden af kraniet. Nakkesmerter kan være symptomer på mange forskellige tilstande, men som regel er der ikke tale om skadede strukturer i nakken.

Typiske årsager til nakkesmerter:

• Forkerte arbejdsstillinger
• Skader opstået ved forkerte løft eller piskesmæld
• Hold i nakken
• Slidgigt
• Psykiske faktorer såsom stress, angst og depression

Hvordan føles nakkesmerter:

• Smerte i hele nakken eller i et mere afgrænset område
• Nakken kan føles stiv
• Smerterne kan stråle ud i skulderpartiet, arme og hænder
• Smerterne kan stråle op i hovedet, ned mellem skulderbladene eller ned på brystvæggen
• Musklerne i nakken kan føles spændte og ømme
• Ved akutte smerter kan hovedet være tvangsdrejet til en af siderne (torticollis)

Ved nakkesmerter kan der i nogle tilfælde også opleves hovedpine, kvalme og svimmelhed.

Skuldersmerter skyldes som regel overbelastning eller akutte skader, som er opstået under sport. Når vi taler om skuldersmerter forstås smerter, der er lokaliseret fra strukturerne i og omkring selve skulderleddet, eller leddet mellem kraveben og skulder.

Typisk vil skuldersmerter medføre nedsat bevægelighed af skulderen. Skulderen er det led i kroppen, der har den største bevægelighed. Det gør at stabiliteten i skulderleddet er meget udsat. Smerterne i skulderen opstår, når der er noget der ikke fungerer som det skal.

De hyppigste årsager til skuldersmerter:

• Senebetændelse (tendinitis) -  smerter i skulderen som forværres, når man udfører bevægelser, som belaster senen
• Akut slimsækbetændelse (bursitis) - akutte smerter  som kan forstyrre nattesøvnen. Ved denne tilstand udløser de fleste bevægelser smerter
• Kronisk slimsækbetændelse (bursitis) langvarigt forløb - her vil bestemte bevægelser og belastninger forstærke smerterne
• Ledkapselsbetændelse (kapsulitis, også kaldet "frossen skulder") - Tilstanden er kendetegnet af smerter, nedsat aktiv og passiv bevægelighed og skulderstivhed
• Skader ved sport eller fald
• Smerter som følge af at skulderen er gået af led af flere omgange (skulderluksation)

Smerter i brystkassen stammer ofte fra smerter fra muskler og led i brystvæg, ryg eller skuldre

Brystsmerter kan dog skyldes en række alvorlige lidelser. Efter en grundig undersøgelse hos lægen kan årsagen ofte findes. 

Bekymring og stress kan være udløsende faktorer. 

Har man risikofaktorer for åreforkalkning, eller er smerterne pludselig opstået og måske udløst af anstrengelse, skal man være påpasselig og henvende sig hurtigt til læge 

Hvis lægen har mistanke om blodprop i hjertet, vil man straks blive sat i behandling med medicin og blive akut indlagt på sygehus.

I de tilfælde hvor smerterne i brystkassen stammer fra led og muskler, kan der være tale om et thorakalt facetsyndrom (låsning i et facetled) eller andre mekaniske problemstillinger i rygsøjlen, ved ribbenene og i muskulaturen. I disse tilfælde er kiropraktisk behandling normalt særdeles effektivt.

Årsagen til at man får ondt, kan være en forkert bevægelse, anstrengelser, en dårlig arbejdsstilling eller psykisk/ mental stress.

Smerter i armen kan stamme fra nakken. Dårlig holdning og dårlig arbejdsstilling kan forårsage spændinger i nakkens muskulatur, og låsninger i nakkens små facetled, og herved afklemme nerverne på deres vej fra nakke til arm, med smerter og føleforstyrrelser til følge.

En anden årsag til smerter i armen er den velkendte ”musearm”,  som skyldes monoton eller langvarig belastning på arme.

I disse tilfælde er kiropraktisk behandling normalt særdeles effektivt.

Albuesmerter opstår som regel på inder- eller ydersiden af albuen. Du vil typisk kunne mærke smerterne når du skal bruge dine hænder, løfte eller holde fast i noget.

Smerter i albuen skyldes for det meste overbelastning. Det sker typisk i forbindelse med arbejde eller sport. Som regel vil smerterne gå over af sig selv i løbet af kort tid. Hvis smerterne i albuen fortsætter over længere tid, er det vigtig at få lokaliseret hvor smerterne kommer fra. Smerterne kan stamme fra lidelser i skulder, nakke, håndled eller hjerte.

Albuesmerter kan opleves som:

• Ømhed ved tryk på albuens inder- eller yderside, især ved knoglefremspringet.
• En sovende fornemmelse i armen
• Smerter ved brug af hånden
• Smerter, der stråler op i overarmen og ned langs underarmens yderside
• En fornemmelse af svaghed i håndleddet, som gør det svært at gøre ting, som kræver at du bruger kræfterne i hånden.  

Som regel er der tale om overbelastning af albuen, og det er i mange tilfælde ikke muligt at finde den specifikke årsag til smerterne.

Smerter i lænden er meget almindeligt. Næsten alle dansker har på et tidspunkt oplevet, at få ondt i lænden i mildere eller sværere grad.

Du vil opleve smerter eller ubehag i ryggen, når du har lændesmerter. De vil som regel være lokaliseret i den nederste del af din ryg. Typisk mellem dine nederste ribben og det nederste af ballerne. Intensiteten af smerterne kan opleves meget forskelligt. De kan variere mellem lette til meget stærke smerter. 

Lændesmerter kan være af kortvarige og nyopståede karakter (akutte) samt af længerevarende karakter (kroniske). 

De mest hyppige årsager til smerter i lænden er:

• Hekseskud – akut lændehold
• Diskusprolaps eller revnedannelse i bruskskiven mellem ryghvirvlerne
• Myoser – muskelspændinger (ryg, balder og hoftebøjere)
• Slidgigt
• Overstrækning eller overbelastning af muskelgrupper eller ledbånd i lænderyggen. 

Hvordan føles lændesmerter:

• Du vil primært have smerter i den nederste del af ryggen, som kan stråle ned i balderne, bag på låret eller til lysken. 
• Dine muskler kan føles spændte, og din ryg kan føles stiv.
• Ved akutte smerter vil du ofte have en tendens til at hælde ryggen fremover og til en af siderne (afværgeholdning)
• Lændesmerter kan også være ledsaget af en sovende, stikkende eller snurrende fornemmelse i ryggen eller balderne. 

Imellem ryghvirvlerne er der en støddæmpende bruskive også kaldet diskus. Denne er opbygget af en hård ydre skal, der omgiver en indre blød kerne. Ved en diskusprolaps er den bløde kerne trængt ud igennem en revne i den hårde skal. Derved kan den påvirke en eller flere nerver i ryggen. Diskusprolaps optræder oftest i lænden, mindre hyppigt i nakken og sjældent i brysthvirvelsøjlen.

Diskusprolaps står for de fleste som det værste der kan ske med ryggen. Det er da også en alvorlig lidelse, som i sjældne tilfælde kan være ensbetydende med varig skade. De fleste kommer sig dog uden varige mén. I dag opererer man langt færre patienter med diskusprolaps end tidligere. Bl.a. på baggrund af at forskning har vist, at ikke operativ behandling, øvelser og vejledning i langt de fleste tilfælde er mindst lige så effektiv og virkningsfuld, men samtidig mindre risikabel og mindre skadelig.

Spørg din kiropraktor inden du går i gang med øvelser.

Det er ikke nemt at afgrænse smerter i hofteleddet, da det dækker over et forholdsvis stort område. Hofteleddet er omgivet af lysken, de store muskelgrupper i balden, bækkenets muskler på siden og lårets øverste muskler på forsiden. Derudover passerer mange nerver forbi hofteleddet.

Smerter i lysken, på forsiden af låret, i balden, på ydersiden af hoften og låret, eller smerter ved knæet kan stamme fra hofteleddet, men de kan også stamme fra lænden, bækkenet eller de indre organer i maveregionen. 

Symptomer fra hoften kan opstå akut ved decideret skade, forkert belastning eller overbelastning

• Hofte-, bækken- og lyskesmerter kan opstå af en lang række tilstande i hoften og fra læsioner andre steder, som udstråler til hoften
• Disse smertetilstande kan også udstråle smerter til andre områder
• Hoftesmerter fortil er mere hyppige, end hoftesmerter lokaliseret bagtil
• Smerter fra hoften eller andre gener som kliklyde, stivhed, fornemmelse af låsning eller stramhed påvirker rigtig mange danskere

Iskiasnerven er en stor nerve, der ligger på bagsiden af benet. I daglig tale “Iskias”, som bruges som en fællesbetegnelse for smerter i ballen og/eller benet.

Smerter i baglåret kan have mange andre årsager end direkte påvirkning af denne nerve. Men betegnelsen har holdt ved, og når man siger at man har ondt i sin iskias, kan det dække over alt der gør ondt i ballen og benet.

Smerterne kan være dybe og borende til stærke og nærmest elektrisk jagende. Du kan have ondt i ballen og/eller ned i benet, i baglåret og nogle gange også i underbenet og foden. Smerterne kan have deres udspring i det nederste af ryggen eller musklerne i ballen, selvom du kun har ondt i benet.

Hvordan føles smerter i ben:

Smerterne i ben deles op i smerter over og under knæet.

Smerter over knæet:

• Opleves som varierende smerter, normalt af en dyb, borende karakter, i lænd, baller og baglår.
• Smerterne skyldes ofte ledproblemer i lænd, bækken, hofte og knæ eller henviste smerter fra muskler i sæderegionen.

Smerter under knæet:

• Kan skyldes et egentligt pres på nerven. Smerterne er ofte skarpe, brændende og overfladiske, og kan være suppleret med tegn på, at nerver påvirkes.
• Nervepåvirkningen mærkes som sovende/døde fornemmelser eller en fornemmelse af kulde, varme eller vibration. Hvis du sidder ned, kan det desuden være umuligt at strække det dårlige ben i knæet.

Bækkensmerter stammer ofte fra problemer i bækkenleddene, og de tilknyttede muskler der har været overbelastet ved forkerte siddestillinger, fald, løft eller graviditet og fødsel.

Fejlfunktion af bækkenleddet resulterer ofte i lyskensmerter, da strukturerne i lysken bliver overbelastede når bækkenleddene ikke fungerer optimalt.

De fleste former for lyske- og bækkensmerter, kan afhjælpes helt eller delvist med behandling, øvelser og den rigtige vejledning.

Smerter i hånd/håndled som ikke er kommet pludseligt, men har været der igennem længere tid, er højst sandsynligt en overbelastningsskade. Advarsler og signaler er blevet overhørt. Måske har smerterne kunne mærkes ind i mellem, og så er de forsvundet og dermed blevet lagt i glemmebogen.

Smerterne kan være opstået p.g.a. gentaget ensformigt arbejde.

Har du smerter i håndleddet, kan du have svært ved at støtte på hånden, og den kan være svær at bøje bagover. Smerterne gør at du i det hele taget har svært ved at bruge hånden.

Overbelastningstilstande kan overordnet inddeles i to kategorier:

Overbelastningstilstande som er periodevise: Gentaget samme bevægelse for meget i en kortere periode. F.eks. hvis du har luget meget i din have, malet lofter eller lignende.

Overbelastningstilstande som skyldes aktiviteter i din hverdag: Mange gentagne ensartede bevægelser. F.eks. hvis du dagligt arbejder ved computer og bruger ’musen’ meget.

Føleforstyrrelser i låret som sovende fornemmelse, smerter eller død fornemmelse i låret skyldes ofte påvirkning af iskias nerven, der går gennem hele benet.

Spændinger eller overbelastning af lårmuskulaturen kan skyldes problemer med knæ, hofte eller lænd/bækken.

Disse problemer kan helt eller delvist løses gennem behandling, øvelser og korrekt vejledning.

Oplever du smerter i knæet? Så er du ikke den eneste. Faktisk oplever mange af os knæsmerter i løbet af livet. Det kan der være mange grunde til. Det kan skyldes overbelastning, forstrækninger eller skader, som kræver et længere genoptræningsforløb, operation eller i værste tilfælde et nyt knæ. Knæsmerterne kan også stamme fra smerte fra andre led f.eks. hofte og ankel.

Knæsmerter kan inddeles i akutte smerter, overbelastningsmerter og slidgigtssmerter.

Akutte smerter i knæet opstår typisk i forbindelse med et vrid eller et fald.

• Ved akut smerte kan det være svært at støtte på benet, da smerten ofte vil være meget intens
• Typisk vil der opstå hævelse i knæet og det kan føles ustabilt, låst og med begrænset bevægelighed

Smerter der skyldes overbelastning kommer ofte af gentagne ens belastninger. Det kan også skyldes en forkert eller for stor belastning af knæet.

• Smerten kan sidde over eller under knæskallen, på inder- eller ydersiden, omme i knæhasen eller inde i knæleddet
• Udvikling af betændelseslignende tilstande, der giver hævelse omkring eller under sener ved knæleddet. Typisk er der tale om løberknæ eller springerknæ. Ved et løberknæ vil smerten sidde lidt under knæleddet og ca. en tredjedel op på ydersiden af låret. Ved et springerknæ er der smerter ved bevægelse eller ved berøring af knæskalssenen, typisk under den nederste spids på knæskallen. Smerten vil som regel komme ved løb/gang ned af bakke eller trappe.

Slidgigt i knæet er en naturlig del af aldringsprocessen. Nogle af de mest almindelige årsager til slidgigt i knæet er belastninger forårsaget af dit arbejde eller sport, tidligere skader og overvægt.

En forstuvet ankle vil normalt komme sig af sig selv, men der er flere ting man kan gøre, for at fremskynde og optimere heling.

Ved hjælp af den rigtige vejledning, øvelser og behandling kan man sikre, at anklen fungerer bedst mulig på trods af den skade den har været udsat for.

Er der vedvarende smerte eller tilbagevendende problemer i ankel eller fod, kan det være tegn på at fodens eller anklens led ikke fungerer optialt. Disse problemer kan ofte afhjælpes helt eller delvist med behandling, øvelser og vejledning.

De fleste har oplevet smerter i fødderne, da de dagligt bliver udsat for en stor belastning. De fleste smerter skyldes ofte dårligt fodtøj f.eks. højhælede sko eller sko uden stødabsorbering. Smerterne kan også skyldes skader eller overbelastning. Smerterne kan opstå i alle dele af foden lige fra tæerne til akillessenen på bagsiden af hælen.

De mest hyppige årsager til smerter i foden er:

Forstuvninger - En forstuvning i anklen kan resultere i smerter og nedsat funktion, som følge af stivhed og ømhed. En forstuvning skyldes ofte en fejlstilling i et eller flere led i anklen. Det er derfor vigtigt at behandle en forstuvning, som også er med til at mindske risikoen for at det sker igen.

Akillessene - Ved gang, løb, spring og afsæt skal akillessenen stå i mod kraftig eller voldsom belastning. Det er derfor meget normalt at opleve smerter fra akillessenen. Det skyldes betændelse i senen eller i dens tilhæftning, betændelse i en slimsæk under akillessenen eller en hel eller delvis overrivning af akillessenen, som kan give hævelse og irritation i senen. 

Hælspore - Hælspore også betegnet som betændelse i hulfodssenen, der er en anatomisk forlængelse af akillessenen. Betændelse i hulfodssenen medfører smerter under hælen, og som regel ind mod indersiden af trædepuden. Smerterne vil typisk være værst om morgenen, eller ved de første skridt efter foden har været i ro.

Nedsunken forfod - En nedsunken forfod skyldes typisk fodtøj, der enten er for smalt eller har for høje hæle. Ved nedsunken forfod, vil du typisk opleve smerter i leddene mellem tæer og mellemfodsknoglerne. Derudover kan en graviditet, betydelig overvægt og høj alder være medvirkende faktorer til nedsunken forfod.

Hos det spæde barn kan utrøstelig gråd og meget urolig søvn, ofte afbrudt af gråd, være tegn på problemer i bevægeapparatet. Nogle måneder senere kan ledproblemer give udslag i manglende tilbøjelighed til at ville lege eller rulle rundt til maveleje. Lidt senere kan det udtrykkes i asymmetrisk kravlen og senere igen i eventuel forsinket gangudvikling og en tendens til at “være klodset”.

Vi er specialister i at behandle/ korrigerer mekaniske problemer hos babyer, der lider af problemer såsom kolik, søvnproblemer eller er meget urolige dagen lang. Vi sørger for, at babyen er tryg og slapper af under hele undersøgelsen og behandlingen. Vi informerer også forældrene om, hvad vi gør og hvorfor.

Vi tilbyder naturligvis også behandling til de større børn. Her er det især barnets motoriske færdigheder der undersøges, samt de akutte skader så som smerter i ryggen, ben og arme. Det er vigtigt at vide, hvordan barnet er kommet igennem de motoriske milepæle, så som kravle, gå, løbe, hinke, hvorvidt de tør kravle i træer eller er mere forsigtige anlagt, og hvordan dette har indflydelse på deres udvikling. Kiropraktik sørger for at få kroppens ryghvirvler til at bevæge sig korrekt og derved sikre optimal udvikling for barnet.